Lev i nuet
Siden Eckhardt Tolle udgav bogen ”Nuets kraft” er opmærksomheden på nuet steget betragteligt. Forskerne i Positiv psykologi forskede i den tilstand, man i dag kalder flow, som især er blevet defineret af Mihaly Csikszentmihalyi. Det er så blevet yderligt blevet hypet af mindfulness bølgen. Med denne nutidige kredit vil jeg vende os mod årsagen til, at vi kan opleve nuet.
Lev i nuet - hvordan opleves det?
Bevidst nærvær, fuldstændig opslugt af det du gør, fuldstændig tabt for omverdenen. Du er det, du gør. Det er sådanne beskrivelser, som betyder, at du har oplevet Nuets kraft, altså været i flow. Disse tilstande har vi alle helt spontant oplevet mange gange i vores liv. Især som børn var vi rigtig gode til at opleve denne tilstand. Det magiske øjeblik, hvor alt er muligt. En intens og rolig følelse af samhørighed, dyb indre fred og lykke. Alt sammen på samme tid og i det øjeblik, du bliver bevidst derom, oplever du en stor intens glædesfølelse rulle gennem hele din krop. Når du er trænet, vil du kunne le hele tiden med oplevelse af at være og samtidig være bevidst nærværende.
Lev i nuet - en naturlig tilstand, der kan optrænes
Vores hjerne er et fantastisk fleksibelt redskab, som vi selv kan udvikle. Det er hjernens evne til at skabe disse tilstande i kroppen. Vi kalder følelser og fornemmelser. På den måde bliver vi bevidste om vores tilstand. Evnen gør det muligt for os at træne os i at skabe den tilstand, vi kalder lev i nuet.
Lev i nuet - bevidst nærvær er den første forudsætning
Hvad vil det sige at være nærværende? Hvordan føles det at være nærværende? Dette er noget ,du må opleve selv. Tænk på en situation, hvor du var helt nærværende, mærk følelserne, se hvad der sker og hør det, der bliver sagt. Prøv at skrive din oplevelse ned med fokus på ovennævnte, følelser, synsindtryk, handlinger og hvilke ord, der blev brugt. Jeg kan kun beskrive min egen oplevelse med mine egne ord til inspiration. Nærvær er at være fuldstændig fokuseret og koncentreret uden nogen anstrengelse. Det føles med andre ord legende let. Hele din hjerne og alle processer, som ikke lige har med opretholdelsen af dit liv at gøre, er opslugt af det, du er i gang med. På en måde kan vi sige, at vores hjerne svinger i takt med objektet. Du lever i nuet.
Lev i nuet og opnå gavnlige effekter
Fysiologisk oplever du, at dit immunforsvar er i topform. Du bliver mere effektiv uden at skulle anstrenge sig. Du bliver gladere, fordi du er i kontakt med din naturlige lykketilstand. Du bliver ikke stresset, når du lever nu, for hjernen tænker ikke på fortidige oplevelser eller fremtidige udfordringer i dit liv. Der findes kun det, du gør. Du føler dig fyldt med energi og overskud, fordi du bruger mindre ressourcer på en given opgave.
Lev i nuet - bevidsthed og meditation er redskaberne
Meditation er den mest effektive måde til at omstrukturere hjerne, så den arbejder med fokus på nærvær. Den elsker at mindske forbruget af energi. Overlevelsessystemet og din personlighed vil udfordre dig, fordi du i lang tid har ladet dem bestemme din dagsorden med de affødte effekter på dit liv. Mindfulness impulsen har udviklet mange øvelser til at skabe det bevidste nærvær, som passer ind i et vestligt menneskes livsmønster. Jeg kan varmt anbefale at finde dem, som passer ind i dit livsmønster og træne dig selv med dem i to til tre måneder. På den måde bliver det en vane, du lige pludselig udfører i alle relevante situationer i dit liv. Du oplever flere og flere hændelser, hvor du kan leve i nuet.
Oplever du, at det er svært, så er du meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak om dine udfordringer. Det kan kræve vejledning og støtte at opnå succes ved at blive lykkelig.
Jeg vil gerne kontaktes for et helt uforpligtende møde, hvor vi snakker om mine udfordringer.